Refund policy
Retur- og refusionspolitik (B2B)
Hos resourcing.dk handler vi udelukkende med erhvervsdrivende (B2B). Derfor finder Forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret ikke anvendelse. Nedenstående vilkår gælder for alle returneringer og refusioner.
1. Ingen generel returret
Som udgangspunkt ydes der ingen fortrydelsesret på køb foretaget via resourcing.dk. Alle ordrer er bindende ved afgivelse.
2. Anmodning om returnering
Hvis du ønsker at returnere en vare, skal du sende en skriftlig anmodning til tvp@resourcing.dk senest 14 dage efter modtagelsen. Det er op til resourcing.dk’s suveræne skøn, om vi i det konkrete tilfælde kan acceptere en returnering.
3. Returneringsgebyrer (Restocking Fees)
Hvis en returnering accepteres, vil refusionen blive modregnet et gebyr (restocking fee) for at dække omkostninger til inspektion, genlagerføring og værditab. Gebyret afhænger af varens stand:
-
Uåbnet (NOU – New in sealed package): 20% af købsprisen fratrækkes.
-
Åbnet emballage (NOO – New in open package): 30% af købsprisen fratrækkes.
-
Uden original kasse (NOK – New without box): 40% af købsprisen fratrækkes.
-
Brugte varer (PXX): Gebyret fastsættes individuelt efter inspektion.
Bemærk: Fragtudgifter i forbindelse med den oprindelige levering refunderes ikke, og Køber afholder alle omkostninger til returforsendelsen.
4. Reklamation over fejl og mangler
Hvis varen er defekt eller ikke svarer til det bestilte:
-
Du skal give besked inden for 3 arbejdsdage efter modtagelse, hvis der er synlige skader eller fejl.
-
Ved skjulte mangler gælder den garantiperiode, der er anført på produktet (typisk 12 måneder for nye varer).
-
Ved berettiget reklamation sørger vi for enten reparation, ombytning eller fuld refusion uden beregning af gebyr.
5. Returneringsproces
Ingen varer må sendes retur uden forudgående aftale og tildeling af et returnummer (RMA). Varer, der returneres uden aftale, vil blive afvist, og eventuelle omkostninger herfor påhviler Køber.
Varen skal pakkes forsvarligt, så den ikke lider skade under transporten. Risikoen for varen påhviler Køber, indtil den er modtaget på vores (eller vores leverandørs) lager.
6. Refusion
Når returvaren er modtaget og inspiceret, giver vi besked om godkendelse eller afvisning af refusionen. Ved godkendelse vil beløbet (minus restocking fee) blive krediteret til den oprindelige betalingsmetode inden for 10 arbejdsdage.